Det mobile dæklager hos AT Biler i Fredericia kan rumme 1200 hjulsæt der før blev opbevaret i containere og på loftet. Løsningen udnytter pladsen og giver fuld adgang til alle sæt.
Baggrund
Strenge krav fra Arbejdstilsynet til håndtering af dæk fik AT biler til at undersøge forskellige håndteringsmetoder.
Den daværende løsning var ikke optimal, hverken i forhold til plads eller ergonomi.
Mekanikerne skulle selv hente hjulsættene, og det betød gangtid til og fra de udendørs containere der om vinteren kunne være dækket af sne.
Constructor’s løsning
Valget faldt på en kompakt løsning med mobile pallereoler.
Systemet har 1 stationær reol langs den ene væg, og 10 mobile vogne med pallereoler, der kører på skinner nedstøbt i gulvet.
Vognene køres til en side ved hjælp af et kædedrevet rat, og herved åbnes en mellemgang. Der ligger 4 hjul på en palle som plukkes/lagres med truck. En både pladsbesparende og ergonomisk god løsning.
Dæklageret åbner kl. halv syv hvor en plukseddel ligger klar til de hjulsæt, der skal skiftes på værkstedet i løbet af den kommende arbejdsdag. En medarbejder plukker sættene og transporterer dem ind på det tilstødende værksted, hvor de er klar når kundebilerne ankommer.
Kapacitet:
- Areal: 150 m2
- Reolhøjde: 4665 mm
- Antal niveauer: 4
- Antal stationære/mobile vogne: 1/10
- Maks. antal hjulsæt: 1200
Resultatet
Tom Pedersen, indehaver af AT biler: Vi kan opbevare 50% flere hjulsæt i samme rum takket være disse mobile dækreoler, og så har vi halveret det antal skridt som medarbejderne skal gå for at hente og bringe hjulene. En anden fordel er at vi har fået et bedre arbejdsflow ved dækskifte.
Om AT Biler
AT biler forhandler mærkerne Toyota, Alfa Romeo, Suzuki, Fiat og Jeep. Virksomheden har 110 ansatte og 4 afdelinger beliggende i Fredericia, Give, Horsens og Vejle. www.atbiler.dk