Skip to main content

Shuttle-system trimmer produktion og lager hos Lynddahl

Kunde: Lynddahl
By: Ribe, Danmark
Produkter leveret: Shuttle-system

lynddahlBaggrund

Den tidligere lagerløsning hvor både råmaterialer og færdigvarer blev opbevaret på fjernlager var lig med meget transporttid til og fra henholdsvis produktion og lager.

Faktisk var der så meget transporttid at det svarede til en fuldtidsstilling for en truckfører. Andre udfordringer var manglen på plads, tidskrævende arbejdsprocesser i produktionen og et endog meget højt antal af reolskader.

Med standard pallereoler var der kun plads til 200 tons råmaterialer, genopfyldning af råvarer i produktionen tog tid, og den høje truckintensitet betød mange påkørsler på reolerne.

shuttle system, LynddahlConstructor’s løsning

Constructors løsning består af to shuttle systemer, et til opbevaring af råmaterialer i big bags og et til opbevaring af færdigvarer.

Hvert system har 2 shuttler, men de anvendes forskelligt. I systemet med råvarer anvendes den ene shuttle ved skift af big bag’en.

Når sækken er tom, fjernes emballagen, shuttlen sættes ind i truckgangen og henter den næste big bag. Herefter tages shuttlen ud af systemet, og sækken tilsluttes rørsystemet.

Den anden shuttle anvendes både til indlagring direkte fra lastbil, og til at flytte big bags frem i systemet og gøre plads til nye. I systemet til færdigvarer anvendes begge shuttler til at transportere pallerne fra indlagring frem mod pluk. For begge systemer gælder at det i dag kun er nødvendigt med én håndtering inden henholdsvis produktion/forsendelse.

shuttle system, Lynddahl

Med shuttle-systemet var Lynddahl i stand til at fjerne alle råmaterialer fra produktionen og opbevare dem i et tilstødende lagerlokale. Herfra transporteres de nu til produktionen via et rørsystem.

Dette har givet en helt afgørende tidsbesparelse i forhold til udskiftning af big bag’en, helt op til 2/3 af tiden er skåret væk.

En anden fordel ved shuttle-systemerne er at antallet af reolskader er gået ned til et minimum. Der er ikke længere brug for truckkørsel inde i reolerne, shuttlerne klarer arbejdet. 

Resultatet

Jørgen Krenzen Johansen, Lynddahl

"Den vigtigste fordel vi har opnået med den nye lagerløsning er helt klart kapacitetsøgningen fra 200 til 600 tons råmaterialer. Shuttle-installationen er den første som Constructor har leveret i Danmark, og der har da været bump på vejen. Disse er imidlertid løst undervejs og i dag står vi med en meget velfungerende løsning. Når jeg sammenholder dette med en pay-back tid på cirka tre år, kan jeg kun udtrykke stor tilfredshed." - Jørgen Krenzen Johansen, COO hos Lynddahl fortæller.

Om

Lynddahl i Ribe er en af Nordeuropas største og mest velkendte virksomheder inden for udvikling, design, ekstrudering og produktion af slanger, profiler og bio medier. Produktionen kører døgnet rundt hele året, hvilket fordrer en smidig og velfungerende lagerlogistik da der dagligt ankommer og afgår gods. www.lynddahl.dk