Skip to main content

Hos Constructor har vi fokus på sikkerhed og ønsker derfor at oplyse vore kunder og andre samarbejdspartnere om Arbejdstilsynets regler for sikkerhed i lagermiljøet.

Formålet er at alle der arbejder med og på lageret, skal have en reel mulighed for at opnå viden om de foranstaltninger der foreskrives i bestemmelserne.
 
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, bek. 1109 af 15. december 1992 §14, foreskriver at det minimum hver 12. måned - af en sagkyndig - skal sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de i §6 omhandlede krav.

Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i særlige regler eller påbudt af Arbejdstilsynet, jf. § 45 i lov om arbejdsmiljø.

De primære krav er:

  • ”Skilte med henvisning til angivet belastningskapaciteter skal monteres på centrale steder på lageret, så de er let tilgængelige for operatørerne".
  • ”Fritstående truckværn og/eller stigebensbeskyttere skal som minimum monteres ved reolgavle, hvor der kører truck eller stabler. Truckværn skal have en højde på min. 400 mm og kunne modstå en dynamisk påvirkning på min. 400Nn i alle retninger”.
  • ”Alle reolsystemer hvor højden er 4 gange dybden, eller der betjenes med truck eller stabler, skal fastgøres til gulvet”.
  • ”Sikring af køreundergang skal monteres i alle gennemgange”.

Kontakt Constructors afdeling for Sikkerhedseftersyn, for at høre mere om hvad disse krav indebærer for jeres virksomhed, eller book et reoleftersyn online.